|
Den rigtige skistøvle gør
dig til en bedre skiløber ...
Med den rigtige skistøvle oplever du perfekt
kontrol over dine ski, friheden til at nyde skiløbet, den blå
himmel og den hvide sne. Har du en forkert skistøvle, der gør ondt
eller får dine tæer til at fryse eller sove, så kan du umuligt
tænke på nypræparerede pister, carvende sving med masser af
centrifugalkraft eller glad skiløb med venner og familie. Er din
skistøvle for stor har dine fødder det sikkert rart, men det gør
dit skiløb dårligere. Hvis du først skal bevæge foden to centimeter
inde i støvlen, inden du får kontakt med støvleskallen, så har du
et kraftigt »ratslør« ude i spidsen af skien. Det giver en upræcis
styring og mindre kontrol i dit skiløb.
Hos Nautic finder vi den rigtige
skistøvle til dig!
Den rigtige støvle mærker man ikke i løbet af dagen. Den
skal kun spændes op en gang imellem i liften, og den skal ikke
spændes efter når der er gået nogle timer. Foden og især hælen er
fikseret i støvlen, og løberen har perfekt kontakt med skiene.
Støvlen er let at spænde, og den sidder fast på foden, også når
spænderne er åbne.
Når du køber skistøvler i
Nautic
Vi har mange forskellige værktøjer, der kan hjælpe
dig. Har du en støvle i forvejen, så ta' den med, så kan vi
fortælle dig, om vi kan arbejde videre med din gamle støvle, eller
om du er nødt til at have en ny, der passer bedre til din fod. Hvis
du ikke har en støvle i forvejen, så skal du bare medbringe dine
fødder.
|