At skulle vælge udstyr er en af de overvejelser der kan give en
hver kiter søvnløse nætter. Det er både nybegyndere og øvede i
sporten der får grå hår over at skulle spekulere på dette. Jeg har
selv været involveret i sporten i over 10 år, og stadig er det ikke
nemt når det rigtige udstyr skal vælges. I år gik det mere galt end
det plejer, og jeg vil her prøve at give lidt af det jeg lærte
videre (skønt at stadig kunne lære noget ;))
Det første valg står ofte med mærket - hvilke brand appelere til
mig. Der er rigtig mange gode mærker på markedet i dag, men enkelte
skiller sig mere ud end andre. For mig har Naish altid stået for
kvalitet og har år efter år leveret udstyr der bare virker. Deres
one-pump-system er mere simpelt end noget andet mærke (ingen
slanger her og der) og derudover har deres brindles direkte
attachment til bageste vingtip hvilket også er noget jeg
foretrækker grundet direkte feeling med kiten. Endelig er baren
clean og simpel. Så da valget faldt på Naish var det jo dejligt at
Nautic kunne hjælpe med en god aftale.

Herefter er næste step i udvælgelsen kitemodel. Naish som jeg
har valgt har 4 forskellige modeller, og selvom jeg ikke engang var
nået til valg at størrelse var mit føste fejlvalg ved model. Jeg
sejlede i 2010 med Cult i 6, 7,5 og 10,5 og var ret tilfreds med
det valg. Så i 2011 brugte jeg det som udgangspunkt, men følte at
jeg var parat til at "steppe op i nivau". Jeg tænkte at med den
lille størrelse ville jeg sejle i bølger, og i de større på fladt
vand. Så i stedet for at have samme model i alle størrelser valgte
jeg derfor Bolt i 6 kvm og 8 og 10 i Park.
Hurtig gennemgang af de 3 mest gængse Naish 2011 kites:
2011 Naish Torch:
Er du til freestyle er valget af kite meget nemt. Torch er en
rendyrket C-kite og har vundet utallige test verden over. I
folkemunde bærer den med rette titlen som verdens bedste freestyle
kite, da dens evne til at blive sejlet unhooked er uovertruffent. I
2011 er Torch blevet finjusteret til det perfekte, og kiten vil
give dig det der skal til, for at sætte dit næste trick. Dens evne
til hurtigt at flyve frem i vinduet bidrager til nemt at deepowere
kiten. Derfor står Torch altid hvor du ønsker det, og giver slack
når du har brug for det. Styring og handling er så præcis og
direkte som det kan blive, og selvom den leverer masser af power,
har Torch en fantastisk smooth bar feeling. Den nye 2011 bar er
clean og endnu mere behagelig at holde på. Det nye foam og shape
hjælper til nemmere at gribe baren. Loops og handlepass har aldrig
været nemmere ! Selvom Torch er en udpræget freestyle kite, kan den
også bruges til både bølger og freride. Men det er når du unhooker,
du mærker at kiten går i action mode.
2011 Naish Park:
Har du altid ønsket dig den perfekte c-kite feeling som Torch
leverer, men samtidig gerne ville have sle-kitens deepower og lette
vandstart egenskaber, så er Park din nye kite ! Det lyder meget
enkelt, og det er det også. At kiten kun har 3 struts gør den kun
endnu mere simpel, og bidrager sammen med det nye integreret
one-pump-system til endnu hurtigere tilrigning. Derfor er det
heller ikke uden grund, at Park er en af de mest ventede kites i
2011. I forhold til Torch står Park lidt længere tilbage i vinduet,
og har en mere powerfuld profil. Det giver derved et stabilt og
forudsigeligt konstant pull, der især gør den det perfekte valg til
wakestyle og bølge ridning. Til freeride vil især den lidt tungere
kiter værdsætte det stabile bundtræk og hurtigere styring som Park
leverer. Park er en no shit - no compromise kite med et motto der
er til at forstå: "Keep it simple" !
2011 Naish Bolt:
Kiten der kan det hele ! Naish 2011 Bolt er en kite til alle dem
der ønsker kontrol og overlegen stabilitet som første priotet. Her
er virkelig tale om en "all around kite". Med Bolt er hele verden
din hjemmebane. Den performer optimalt på både fladt vand og
i bølger, hooked eller unhooked. Kiten har et kæmpe vindområde med
masser af deepower, gode upwind egenskaber, er nem at vandstarte og
lift og hangtime er i top. De små størrelser er designet med fokus
på superb kontrol, og i de store størrelser er der især lagt vægt
på power og low-end egenskaber. Kiten har korte bridles på leading
edge med direkte attachment til bageste vingtip. Bolt forerner det
bedste fra sidste års Cult og Helix i én kite, og det nye vingtip
design giver en direkte og hurtig styrende kite, med en unik
feeling på baren. Geo-Tech Konstruktionen søger for at kiten
bibeholder sit design og shape i selv de mest vanskelige forhold.
Derved sikres både stabilitet og kontrol over kiten, men gør også
at du har en kite i en kvalitet der holder længere. Bolt er
den perfekte kite til både begynder og øvede. Begynderen kan bruge
de fantastiske overall egenskaber til hurtigt at komme videre til
næste niveau. Den øvede kiter kan glæde sig over, at kiten nærmest
flyves på autopilot, så der i stedet kan fokuseres på nye tricks og
performance.
Første session i bølgerne viste dog, at Bolt havde mere power
end Cult (2010)havde. Så min 6 kvm var faktsik for stor til de
forhold jeg normalt kunne sejle med 6 kvm. Så jeg måtte have fat i
Nautic og de hjalp mig med at få fat på en 5 kvm. Så var jeg glad
igen ;)
I Syd Afrika havde jeg en del sessions i bølgerne med let vind,
og her måtte jeg sande at Park har mindre deepower end Bolt. Så når
jeg ville lave nogle airtricks blev jeg flået af boardet (sejler
uden stropper) så da jeg kom hjem måtte jeg igen have Nautic til at
hjælpe mig med at finde nogle Bolt kites til mig. Jeg vil her gerne
komme med en stor tak til Nautic for at give upåklagelig service
til en besværlig teamrider ;)
Men den store lektion som jeg gerne vil give videre var:
Vær´ærlig omkring dit eget niveau ! Hen over vinteren kan man i sit
nørderi på nettet tro, at man er blevet bedre på vandet. Det var
jeg ikke...Så find ud af hvad dit nivau er, og hvad du vil bruge
kiten til. Og endelig, prøv gerne kiten før du vælger hvis du har
mulighed for dette. Giv så denne ærlige information til dem du
søger hjælp hos (være sig den info producenten giver, den lokale
butik, venner eller her på kitesurferen).
Naish 2011 Park er efter min mening en fantastisk kite til alle
der bruger stropper og boots som gerne vil have power og c-kite
feeling med en sle kite. Kan selvfølgelig også bruges til bølger
(især fordi dens egenskaber unhooked er rigtig gode), men vil mene
at det især er på en twintip den giver fuld valuta. Er du til
freestyle er den ultimative kite stadig Torch.
Naish 2011 Bolt er en kite til alle dem der ønsker kontrol som
første priotet. Nu sejler jeg ikke race, men kunne også forestille
mig at Bolt er en god kite her grundet kontrol. Men til
unstrapped sejlads i bølger er Naish Bolt helt klart min første
priotet nu !
Endelig er det så at finde den rigtige størrelse. Da jeg
allerede havde valgt 5 kvm. måtte en 7 kvm. blive min næste
størrelse. For også at have en "stor" kite blev sidste størrelse
10,5 kvm (Jeg sejler ofte 10,5 når andre har brug for en 13´er, da
jeg grundet bølgeboardet har stor overflade). Om springet mellem 7
og 10,5 er for stort er stadig lidt usikkert for mig, men indtil
videre har det vist sig at passe perfekt.
Håber det kan hjælpe andre med deres valg i 2011.
SES på vandet
Lander

Naish 2011 Bolt i action og hygge situationer
